LOCOmotiveret?

BLIV FRIVILLIG

Det frivillige arbejde

Vi søger løbende engagerede frivillige til undervisning og andet foreningsarbejde. Her bliver du en del af en aktiv og dynamisk forening med undervisning, faglige og sociale arrangementer. Før du kan blive sendt ud som underviser skal du deltage i vores obligatoriske uddannelsesdag, så du bliver godt rustet til arbejdet. Derudover afholder vi løbende foreningsaftener med relevante foredrag, der skal styrke din viden om psykisk sårbarhed og sygdom, samt evne til at formidle denne viden. Ud over at blive underviser har du også mulighed for at deltage i udvalgsarbejde, som for eksempel at udvikle undervisningsmateriale til de folkeskoleklasser vi besøger, eller arrangere foredrag for vores medlemmer. 

For at blive medlem skal du sende din ansøgning via formularen på siden.

Uddannelsesdag

Vi uddanner nye undervisere 2 gange om året: i foråret og i efteråret. Vi bruger typisk en lørdag på vores uddannelsesdag, hvor nye medlemmer bliver klædt godt på til at undervise både gennem teoretisk undervisning og praktisk tilgang af erfarne undervisere.

Det er obligatorisk for nye medlemmer at deltage i en uddannelsesdag, før de kan undervise.

Ud over det faglige indhold, vægter vi også et godt socialt sammenhold højt, da det er vores overbevisning, at vi får bedre teams, når vores undervisere kender hinanden.

Har du spørgsmål, eller vil du bare gerne vide mere, kan du skrive til:
locomotivet.indmeldelse@gmail.com

NÆSTE UDDANNELSESDAG

2021/11/14 08:58:43

Lyder LOCOmotivet som noget for dig?

Så kan du søge om medlemsskab ved at udfylde nedenstående formular