
Infoaften med PSM & LOCOmotivet
Kom til infoaften med LOCOmotivet og PSM torsdag d. 16. februar
Er du interesseret i psykiatrien og psykisk sygdom? Vil du være med til at nedbryde tabuer om psykisk sårbarhed? Så kom med til en spændende aften i de psykiske sygdommes tegn!
LOCOmotivet og PSM (Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende) er to studenterforeninger på Aarhus Universitet, der begge beskæftiger sig med psykiatri og psykisk sygdom – hvorfor vi selvfølgelig holder infoaften sammen!
I år har vi fornøjelsen af at præsentere Emil Herrig Lambertsens historie Emil er tidligere patient i psykiatrien og vil fortælle om sin fortid som misbruger, alkoholiker, psykiatrisk patient med en bipolar diagnose samt livet i den kriminelle løbebane.
Efter 6 år i psykiatrien og misbrugsbehandling har Emil vendt sit liv på hovedet og læser nu medicin på Aarhus Universitet. Så glæd dig til en spændende mønsterbryderhistorie, hvor du også får et indblik i livet som patient i psykiatrien!
LOCOmotivet er en frivillig forening, der har til formål at oplyse om psykisk sårbarhed blandt børn og unge. Dette gør vi gennem undervisning af 7.-10. klasse med fokus på at skabe forståelse for og åbenhed omkring psykisk sygdom. Vi stræber efter at give eleverne en basal baggrundsviden, der hjælper dem med at forstå og håndtere livet med en diagnose hos sig selv og andre.
Hvis du er interesseret i at høre mere om foreningen, som kom med til infoaften!
Vi glæder os til at se jer!
Følg nedenstående link for tilmelding til begivenheden:
https://fb.me/e/43Oyie8Ia