VELKOMMEN TIL LOCOMOTIVET

LOCOmotivets formål er at oplyse om psykisk sårbarhed blandt børn og unge. Dette gør vi gennem undervisning i  7.-10. klasse med fokus på at skabe forståelse og åbenhed omkring psykisk sygdom. Vi stræber efter at give eleverne en basal baggrundsviden, der hjælper eleverne med at forstå og håndtere psykisk sårbarhed i hverdagen – hos sig selv og andre.

LOCOmotivet startede i foråret 2013, hvor en flok engagerede medicinstuderende med interesse for psykiatrien fik idéen om at drage ud i folkeskolerne og undervise. Man ville nedbryde tabuer omkring psykisk sygdom og gøre eleverne mere informeret. Undervisningsmaterialet blev udarbejdet i tæt samarbejde med En-Af-Os-kampagnen og tilknyttede psykiatere.

Foreningen er en frivillig forening bestående af studerende ved Aarhus Universitet. Vores undervisere bliver uddannet og løbende efteruddannet gennem interne begivenheder i foreningen.

LOCOmotivets engagerede frivillige underviser hvert år en række af skoler i hele Region Midt til gavn for både elever og lærere.

Frivillige

LOCOmotivet uddanner engagerede og kompetente frivillige til at undervise

Undervisning

Vi underviser i psykisk sårbarhed med eleverne i fokus

Reflektion

Vi hjælper eleverne med at reflektere over psykisk sårbarhed

Indblik

Vi giver eleverne indblik i de psykiske diagnoser

Støtte og hjælp

Vi giver støtte og hjælp til håndtering af psykisk sårbarhed

Hvorfor vælge LOCOmotivet?

LOCOmotivets undervisning handler om psykisk sårbarhed. Her ønsker vi at udfordre eleverne til at bryde tabuet, om at italesætte psykisk sygdom. Vi søger at åbne elevernes øjne for, at psykisk sygdom er almindeligt, og at alle kender til det.

LOCOmotivets budskaber

Vi underviser de unge med henblik på at oplyse om psykisk sårbarhed ud fra 4 grundlæggende budskaber

  • 1. Budskab

    Psykisk sygdom er noget, som alle kan rammes af.

  • 2. Budskab

    Tal med dine venner, og vær selv en opmærksom ven.

  • 3. Budskab

    Vær ikke bange for at spørge ind, for det hjælper at dele problemerne med hinanden.

  • 4. Budskab

    Søg professionel hjælp – der er altid hjælp at hente!

Undervisning

Vores undervisningsmateriale varer 2 x 45 minutter og bygger på en samtale-baseret tilgang. LOCOmotivets undervisning er derfor struktureret ud fra det formål, at eleverne bliver en aktiv del i dialogen om psykisk sårbarhed gennem gruppe- og casebaserede aktiviteter.

Søg hjælp

Har du en ven eller en i familien, der er psykisk sårbar? Eller har du det selv meget svært? Vi har lavet en lille samling af foreninger, der står klar til at hjælpe dig. Se under siden “Partnere og Organisationer”.

Evaluering

LOCOmotivet er en forening drevet af frivillige studerende, og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores undervisning. Efter undervisning tager vi derfor gerne imod feedback, så vi kan blive endnu bedre i udviklingen af fremtidigt undervisningsmateriale. Både evalueringerne fra lærere og elever betyder rigtig meget for os.

Anbefalinger

Læs hvad andre mener om foreningen og vores undervisning

Klasselære 8. klasse

“Det var kanon at opleve, hvordan Locomotivet lykkedes at undervise min klasse i så tabubelagte emner. Særligt var det lærerrigt at høre om anoreksi fra en person, der har prøvet det på egen krop og psyke. Locomotivets ambassadører og undervisere gør et flot og kæmpe stort stykke arbejde.”

Klasselære i 7. klasse

“Locomotivet gav 6. og 7. klasserne på Skovbakkeskolen i Odder en meget god og anderledes undervisning om psykiske sygdomme og sårbarhed. Det var fedt at få klassen til at forholde sig så åbent til emnet, og det var noget super interessant og gennemført undervisningsmateriale, de gjorde brug af.”